+45 86 89 13 55
Ring til os

Praktiske informationer



Hvornår må vi ankomme? Hvad gør jeg af mit affald? Hvor kan vi købe ind?

Her finder du svar på stort og småt - i alfabetisk orden



Affald: Hjælp os med at sortere

Containergården findes bag servicebygningen nærmest receptionen. Affaldet sorteres i følgende grupper: Glas, dåser, plastdunke, pap, papir, grillkul, storskrald og alm. husholdningsaffald. Batterier afleveres i butikken eller receptionen.

Afrejse

Med egen vogn, autocamper eller telt: I højsæsonen inden kl. 12.00. Udenfor højsæsonen senest kl. 18.00. For alle udlejningsenheder: Se den tilsendte bekræftelse.

Ankomst

Med egen vogn, autocamper eller telt: I højsæsonen efter kl. 13.00. Udenfor højsæsonen kommer man bare. For alle udlejningsenheder: Se den tilsendte bekræftelse.

Autocampere 

Autocampere er hjertelig velkommen og kan lige som alle andre gæster frit vælge den plads, de ønsker sig. Der er autocamperfaciliteter bag servicebygningen nærmest receptionen. Her kan tanke tømmes og nyt vand påfyldes.

Betaling

Med egen vogn eller telt: Depositum betales ved reservationen. Resten betales ved afrejse. For alle udlejningsenheder: Se den tilsendte bekræftelse.

Biler og kørsel på pladsen

Al kørsel skal foregå i skridttempo. Der må max. holde 1 bil pr. enhed. Bil nr. 2 og trailere henvises til parkeringspladserne. Parker venligst ikke på andre pladser. 

Bomme

Pladsen er lukket af med bomme om natten. Bommene lukkes hver dag mellem 23.00 og 7.00. Udenfor højsæsonen dog mellem 22.00 og 7.00 fra søndag til torsdag.

Brand og brandsikkerhed

Der skal altid være 3 meter mellem din enhed og naboens, hvad enten det drejer sig om campingvogne, telte eller autocampere. Pladsen kan bruges til fx parkering af bilen. Der findes brandslukningsudstyr flere steder på pladsen. Ved brand ring 112, og giv besked i receptionen.

Elektricitet

Der er el-tilslutning og kabel-tv med de mest gængse danske, skandinaviske og tyske kanaler på alle pladser, dog ikke ved teltpladserne ved søen. Brug CEE stik ved tilslutning til el. Der er 10 Amp til rådighed til hver enhed. Kabel-tv er gratis at benytte. Medbring selv antennekabel. En oversigt over de tilgængelige kanaler findes i udhængsskabene ved receptionen. 

Førstehjælp

Vi er uddannet i førstehjælp og har hjertestarter lige uden for kiosken. Du skal blot henvende dig i receptionen, så hjælper vi og tilkalder assistance.

Grill

Det er tilladt at grille på pladsen, dog må grillen ikke placeres direkte på græsset eller direkte på træterrassen ved hytterne. Der er fællesgriller til fri afbenyttelse ved servicebygningerne og i gården ved motellet.

Gæster

Alle gæster skal henvendes sig i receptionen, inden de går ind på pladsen. Gæster parkerer på p-pladserne uden for pladsen for at undgå unødig trafik. Gæster skal forlade pladsen senest kl. 22.00.

Hunde

Hunde er meget velkommen. Hunde skal altid være i snor og må ikke luftes på pladsen. Hundeposer findes ved receptionen til fri afbenyttelse. Pladsen har også hundelegeplads, hvor hunden kan løbe uden snor. 

Identifikation

Alle skal fremvise gyldig legitimation med navn og adresse ved ankomst. Campingpas er ikke nødvendigt ved check-in.

Indkøb og shopping 

For større dagligvareindkøb henviser vi til supermarkederne i Ry. For info om adresse og åbningstider se her Vi kan også anbefale en shoppetur i Adelgade i Skanderborg evt. kombineret med en tur i Bloms Shoppingcenter og efterfølgende frokost på en af de hyggelige cafeer i byen.

Internet/Wifi

Der er trådløst wifi på pladsen. Adgang købes i receptionen. Priserne findes her. I opholdsstuen er der gratis wifi.

Kiosk og take away-grillbar

I vores lille kiosk kan du bestille morgenbrød fra en lokal bager og købe is, slik, forskellige drikkevarer, diverse madvarer, samt et lille udvalg af souvenirs og legetøj. For større indkøb henviser vi til supermarkederne i Ry.

I butikken kan der også bestilles take-away grillmad. Maden bestilles og afhentes i butikken og kan derefter nydes fx i din campingvogn, i opholdsstuen eller i en af de mange spisekroge med borde-bænke-sæt, der findes på pladsen. Grillbaren er åben i uge 27-32, og menukortet kan ses i butikken. 

Kontakt

Vi kan kontaktes på telefon +45 86 89 13 55 og mail info@birkhede.dk

Magnetkort til bad mm.

Magnetkort til brusebad, tøjvask og madlavning udleveres ved ankomst. Se priserne på bad mm. her. Tjek saldoen på kortet enten ved henvendelse i receptionen eller i infomaterne, der hænger i indgangen til alle toilet- og badeafdelinger. 

Nødtelefon

Udenfor åbningstiden kan vi i nødstilfælde kontaktes på telefon +45 86 89 13 55.

Offentlig transport

Der afgår tog til Aarhus, Silkeborg og Herning ca. to gange i timen fra stationen i Ry. Se køreplaner ved Arriva

Pool/badeland

Poolen er åben hver dag 8.00-21.00 fra ultimo maj til primo september afhængig af vejret. Vandrutsjebanen starter kl. 9.30. Mellem 8.00 og 9.00 er der morgensvømning. Al badning sker på eget ansvar. Forældre hæfter for deres børn. 

Receptionen - åbningstider

Receptionen er åben hver dag 8.00-22.00. I lavsæsonen kan åbningstiderne variere, men vi er altid i nærheden og kan altid kontaktes på +45 86 89 13 55.

Ro

Der skal være ro på pladsen mellem 23.00-7.00.

Servicebygninger

Servicebygninger med køkken, bad, wc, puslerum, kemitoiletter mm. findes i hver ende af pladsen. Hjælp os venligst med at holde faciliteterne pæne og rene, ved altid at efterlade dem i samme pæne stand, som de blev fundet i. 

Bygningerne tjekkes og rengøres flere gange om dagen. Men skulle der i mellemtiden opstå problemer, hører vi meget gerne om det, så vi straks kan udbedre. På forhånd tak.

Strøm

Der er strøm på alle pladser, dog ikke på teltpladserne ved søen. Man skal bruge CEE-stik og har 10 amp til rådighed.

Tom vogn

Uden for højsæsonen er det muligt at lade vognen stå gratis på pladsen mellem weekender, hvis man har minimum 2 overnatninger i weekenden. Dog kun i en kortere periode. Hør nærmere i receptionen.

TV

Der er fælles opholds- og TV-stue ved receptionen. Der er antennestik ved alle pladser med kabel-tv til fri benyttelse. Medbring selv antennekabel. Se oversigt over TV-kanaler i udhængsskabene ved receptionen.

Vaskeri

Vaskeri forefindes i servicebygningen nærmest receptionen. Brug magnetkortet til maskinerne.

Vaskeplads til bil, cykler mm.

Bag servicebygningen tættest på receptionen er der mulighed for bil- og cykelvask. Vi henstiller til at minimere brugen af rengøringsmidler og vand. Det er gratis at benytte vaskepladsen og nøglen udleveres i receptionen.