Ebeltoft & Fregatten Jylland
Ebeltoft er uden tvivl en af Danmarks mest skønne småbyer. Er du til bindingsværkshuse, toppede brosten og blomstrende stokroser vil du straks forelske dig i den gamle købstad. Ebeltoft, fik sine købstadsrettigheder i 1301 og dermed er Region Djurslands ældste købstad.
Det gamle købstadsmiljø Ebeltoft genspejler et stykke Danmarkshistorie gennem nogle århundreder. Hele året rundt indbydes byens gæster til en vandring på egen hånd ad de brostensbelagte gader, Nørrebakke, Adelgade, Overgade, Nedergade, Fedt Mikkels til fx Rådshuspladsen med Det gamle Rådhus.
Ud over den hyggelige by byder Ebeltoft også på en af Danmarks største seværdigheder Fregatten Jylland, der er et besøg værd for både store og små. Fregatten Jylland er verdens længste træskib og fyldt med historier og aktiviteter. Fregattens guider fortæller den spændende historie om “Jylland” som kongeskib og om fregattens indsats under søslaget ved Helgoland den 9. maj 1864.
Mere info
Ebeltoft: https://www.ebeltoft.dk/
Fregatten Jylland: https://www.fregatten-jylland.dk/