+45 86 89 13 55
Ring til os

Lej et telt gennem Vancansoleil

Luksus bungalowtelte



Luksus bungalowtelte fra Vacansoleil byder på alt, du har brug for til den perfekte campingferie

Alt er gjort klar på forhånd. I kan derfor gå direkte i gang med at nyde ferien og slappe af

 

Ægte camping med fuld komfort 

Alle, som har oplevet et luksus bungalowtelt fra Vacansoleil, ved hvor komfortabelt camping kan være. Her er intet mas med at rejse telt eller slå pløkker i. Ferien starter, så snart I ankommer, for alt er gjort klar på forhånd. I kan derfor gå direkte i gang med at nyde ferien og slappe af.

Rigtige senge

Glem alt om at puste luftmadrasser op eller nætter på flade liggeunderlag. Vores bungalowtelte er udstyret med rigtige senge. Der er dobbeltseng i separat sovekabine og yderligere sengeplads til op til fire personer i den tilstødende kabine. Alle senge har kraftig affjedring og gode skumgummimadrasser. Alt, I skal medbringe, er tæpper/dyner, lagner, puder og pudebetræk.

Komplet campingkøkken

Køkkenet i teltet har alt, hvad I behøver for at tilberede mad: Gasapparat med tre blus og køleskab. Og selvfølgelig gryder, pander, glas, tallerkener, køkkenredskaber, tørrestativ, rengøringsredskaber og affaldsspand.
 

Masser af plads og godt interiør 

Et bungalowtelt fra Vacansoleil har plads til hele familien og fast trægulv med gulvtæppe under fødderne. Gulvarealet er 25 m², med en højde på 2,5 m i midten, så I kan stå oprejst stort set alle steder. I alle telte er også indlagt elektricitet og lys. Der er ekstra stik til fx opladning af telefon eller iPad. Naturligvis er sikkerheden i højsædet. Hvert telt har sikring og jordstik.

Campingliv er lig med skønne naturoplevelser

Camping er en udendørs oplevelse. Alle Vacansoleils telte har derfor et komplet sæt af havemøbler – to borde, fire stole og to positionsstole. Til de solrige sommerdage er teltet også udstyret med parasol.

Book nu!

Al booking af bungalowtelte foregår via vores partner Vacansoleil. 

Klik her for yderligere oplysninger om priser, ledighed og booking.